Produktion on-line

Skærmbillede 2013-02-02 kl. 09.13.40Så lykkedes det at få produktionsdata fra Kostal inverter ud på nettet. De kan nu følges af særligt interessede (!) her på Suntrol-Portalen.

Tip
Hvis du selv er solcelleejer, har en Kostal inverter og måske et Apple netværk, følger her lidt gode råd om hvordan du “får hul igennem”.

Jeg har forsøgt med “bridge”, “acces point” og netværksudstyr, at få koblet netkabel fra Kostal på. Det var helt umuligt, selv med bistand fra netværksspecialist. Efter sigende skal det sættes op som en “bridge”, men det kan efter sigende også være ganske vanskeligt og mange har opgivet og trukket et netværkskabel eller sat netværk op via stikkontakten i huset.

Apple_Airport_Express.ashxNå, men sidste forsøg her var at koble en “Airport Express” på fra Apple, da jeg i forvejen kører Apple netværk.

1. Købte 1 stk. Airport Expres

2. Netværkskabel og strøm på

3. Startede Airport utility, hvor den dukker op med det samme

4. Hul igennem og data strømmer ud på nettet! Tak Apple!

4 tanker om “Produktion on-line

  1. Hej Familien Worregård

    Jeg vil høre, om I vil uddybe jeres setup med Airport Express’en? Jeg har min inverter hængende i kælderen, men der er for langt at trække et kapel til routeren (en (Airport Extreme), der står i den anden ende af huset, og leverer vores trådløse netværk.
    Er det lige ud af landevejen, eller er der noget jeg skal vide, inden jeg går ud og køber en Express?

    Jeg håber, at I finder tid til at svare.

    Med venlig hilsen Mikkel

    • Hej Mikkel

      Deler gerne den viden jeg fik med dette:
      Bøvlede en masse med nyindkøbte bridge og lign.
      Det var lige ud ad landevejen med en Airport Express.
      Den er sat til kablet fra vores Kostal inverter.
      Den blev fundet med det samme af vores Airport Extreme.
      Den skulle blot navngives (fx “Solceller”) og så slog jeg “Airplay” fra på Expressen.
      Dermed var der også adgang til Kostal på netværket, hvor kunne gå ind og angive kode, således den sender data.
      Håber det er til at forstå, ellers er du velkommen til at skrive igen eller ringe,

      Vh Ole

      • Hej Ole

        Tak for dit hurtige svar. Jeg har en gammel Airport Express liggende, men pga. diverse opdateringer af Macs styresystemer (nu 10.9.2), så kan hjælpeværktøjet “AirPort-værktøj” ikke kommunikere med den gamle Airport Express (!). Jeg har søgt på nettet, og fandt ud af, at jeg evt. ville kunne komme i kontakt med min gamle Airport Express via en pc (den bruger åbenbart stadig det gamle “AirPort-værktøj), hvilket jeg gjorde. Nu kan jeg få kontakt til inverteren på mit hjemmenetværk, men hvis jeg slår WiFi fra på fx. min mobil, så kan den ikke finde inverteren. Det tyder på, at den gamle Airport Express virker som bro FRA Airport Extreme, og er i stand til at kommunikere med mine enheder på hjemmenetværket, men ikke er i stand til at sende date via ruteren (Airport Extreme) og ud på www (eller man kan ikke komme til inverteren/Airport Expressen ude fra).
        Jeg tror måske, at problemet er, at jeg har sat min Airport Express op forkert?

        Jeg er ikke nogen computernørd, så jeg aner ikke, om man kan skrive ovenstående, men umiddelbart er det sådan jeg ser problemet. Jeg vil jo gerne kunne tjekke, at solcellerne er i orden, når vi er på ferie, men det kan i skrivende stund ikke lade sig gøre, da jeg jo ikke er hjemme på netværket, når vi er rejst bortrejst!

        Jeg ved ikke, om du kan hjælpe mig med ovenstående, ellers må jeg vel søge til muldvarpen og købe en ny express…

        Mvh Mikkel

        • Hej igen Ole

          Jeg har siddet og kigget på det, og pludselig kunne jeg få kontakt med inverteren uden for hjemmenettet! Jeg kan ikke lige se, hvad der er sket, men nu ser det ud til at virke – lidt irriterende, at jeg ikke ved, hvad der løste problemet!

          Du skal have tak for dit indspark, og fantastisk, at det bare virker med Airport Express. Hvis det holder op med at virke, så må jeg jo købe mig en ny 🙂

          Fortsat god dag.

          Mvh Mikkel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.