Ulla bød på Nescafe på tagterrassen kl. 6.30 – skønt.
Morgenkøligt og langsomt, langsomt vågner byen. Eneste lyd er fra fuglene, haner der galer og et enkelt barn, der ikke er helt tilfreds. Ingen biler, maskiner eller mennesker i øvrigt. Det er også en del af millionbyen Marakesh, oplevet herfra Medinaen.
Ole har netop taget en dukkert i poolen.
Tid til morgenmad med masser af Marokko-kaffe.
Besøg i Ben Yuossef Masadet, tidligere den vigtigste koranskole i Nordafrika med 900 elever. Meget små værelser, ja næsten som lukkede fængselsceller og flere helt uden uden vinduer.
Det nærliggende Marokanske Museum var endnu en fantastisk oplevelse i udsmykning, malede og udskårne træværker. Og udenfor et kakkelbordmosaik som Susan sikkert gerne vil have fingrene i (Susan, de laves efter sigende i “Fez”). Foto følger…
På vej gennem Medina’en i jagten på en skyggefuld taxa, kom vi forbi et lille uundseeligt væveri, med den sødeste marokanner, der var i gang med at væve endnu et tørklæde. Ulla købte et flot et!
Indtil “Noveau Village”, hvor Aia og Ulla er på shopping i “Sara” etc. mens Ole drikker expresso på “Grand Cafe la Poste”. Det må være det rigtige sted at skrive postkort til dem derhjemme.
Ulla og Aia kommer forbi, lettere oprørte. Vores to franskmænd er kørt hjem og nu er der ingen til at passe kattene! Heldigvis er Susan på pletten og det praktiske bliver aftalt via SMS.
Rundt i den nye by. Leder længe efter “Galerie Matisse”, der er lukket.
Hjem, afslapning, middagslur.
Ole opdaterer bloggen, den er ikke så meget fordi en masse skal læse med her, mere vores egen dagbog.
Ulla og Ole på eftermiddagstur i en ny del af Medinaen. Nye områder udforskes i bider, så vi har en chance for at finde tilbage igen på egen hånd.
Det er på sin vis utrolig livsnekræftende at være der. Smil, højrøstede diskussioner, børn, kvinder, ældre, unge, butiksejere og unge knægte der bare hænger ud og snakker, kaster vand på hinanden eller diskuterer, hvordan en knallert lappes sammen igen.
På vej tilbage runder vi en af vores “gamle” venner og får prisen for et antikt(!?) fad handlet ned fra 850 Dh til 320 Dh, en håndfuld bolsche og Ulla’s kuglepen – det er bare ikke kedeligt, at gå i byen her.