Renæssancen’s fødsel

20130720-230807.jpgKaffe på den lokale cafe kl. 7.30, friskbagt brød og derefter i rask tempo til handelsgaderne ved Uffizi paladset (i Firenze). Efter en times shopping (!) ind i køen til paladset, der er kendt for at rumme en verdensklasse af renæssance-værker samlet gennem flere hundrede år af Medici-familien.
Køen var lang. Men det er der en løsning for. Betal 5 € ekstra og du kommer i den korte kø! De er godt nok smarte hernede.

Værkerne var mange, og viser en sammenhængende udvikling i gennem firehundrede år, og ret imponerende og tankevækkende. Medici-familien, der nu er uddød, har kanaliseret store summer til malereier og skulpturer af Da Vinci, Michelangelo og mange flere. En stor del er bevaret og fortæller os en historie om en tid, hvor Firenze var Europas knudepunkt for handel og finansiel virksomhed

20130720-230455.jpg

Produktion on-line

Skærmbillede 2013-02-02 kl. 09.13.40Så lykkedes det at få produktionsdata fra Kostal inverter ud på nettet. De kan nu følges af særligt interessede (!) her på Suntrol-Portalen.

Tip
Hvis du selv er solcelleejer, har en Kostal inverter og måske et Apple netværk, følger her lidt gode råd om hvordan du “får hul igennem”.

Jeg har forsøgt med “bridge”, “acces point” og netværksudstyr, at få koblet netkabel fra Kostal på. Det var helt umuligt, selv med bistand fra netværksspecialist. Efter sigende skal det sættes op som en “bridge”, men det kan efter sigende også være ganske vanskeligt og mange har opgivet og trukket et netværkskabel eller sat netværk op via stikkontakten i huset.

Apple_Airport_Express.ashxNå, men sidste forsøg her var at koble en “Airport Express” på fra Apple, da jeg i forvejen kører Apple netværk.

1. Købte 1 stk. Airport Expres

2. Netværkskabel og strøm på

3. Startede Airport utility, hvor den dukker op med det samme

4. Hul igennem og data strømmer ud på nettet! Tak Apple!

Nu leverer vi strøm til hele Danmark

I dag var elselskabet forbi og skifte elmåler (derfor står den på 0), dvs den kan nu løbe forlæns og baglæns.
Vi har produceret mellem 3 og 10 kW pr. dag i den første uge. Det vi ikke selv bruger sendes direkte ud på nettet, til alle andre! Man kan drukne i alle mulige økonomiske beregninger, men det ændrer ikke ved, at det er energi fra solen, der sparer omgivelserne for forurening og CO2.

20121110-004354.jpg

– og så er der strøm på

Så har elektrikeren været forbi og monteret inverteren, Kostal Pico 5.5.
Living Energy holdt hårdt på at den mindre model, 4.3, var for lille – skal nok passe.
Det smarte ved Pico’en er, at den har plads til tre strenge, er støjsvag og har indbygget webserver.
Køn? Nej, men forhåbentlig solid.

Og så arbejdes der på, at få den koblet på husets trådløse net, så produktionen kan følges online. Bl.a. med dette Acces Point, Asus, WL-330N – som andre med held bruger. Det driller dog pt!

20121110-003852.jpg

20121110-003936.jpg

Montering

Torsdag den 1. november stod de to tagfolk klar og i løbet af dagen var solcelleanlægget på plads.
Vandret montering, monteret i tagspær, ingen huller i tagsten og på to tagflader, syd og øst, 25 grd. hældning.

20121110-003100.jpg

20121110-003134.jpg

20121110-003201.jpg
Hmmm, hvad er det? Desværre stikker skinnerne udenfor. Det skal drøftes med leverandøren.

20121110-003346.jpg

Solceller på vej!

20121007-013228.jpgVi er hoppet på vognen – nu skal der solceller på taget.
5.0 kW fra “Living Energy”. Og så skulle vi være selvforsynende med strøm i de næste 30 år. Spændende og rar tanke – og så skåner det miljøet for 2 tons CO2 hvert år.

Markedet for solceller er mildt sagt en jungle at finde rundt i. Egentlig er det meget enkelt, solceller op, gode beslag, kabler og en inverter, der forvandler jævnstrøm til vekselstrøm. Inverterne er der et par gode håndfulde af, solcellerne flere hundrede og vist nok lige så mange leverandører. Fra den lille elektriker, der har sat fem anlæg op, dem der kun er specialister over til Bilka-anlæg.

Her på bloggen vil vi fortælle lidt om vores overvejelser forinden, forløbet og ikke mindst produktionen fra anlægget , som vi håber kommer i gang i november. Måske andre kan have gavn af det i forbindelse med overvejelserne om solceller. Og spørgsmål er altid velkomne!

Vi valgte Living Energy
Efter mange data var indsamlet, test var tjekket, spørgsmål til mange mulige leverandører var læst igennem, valgte vi firmaet “Living Energy” i København. Ikke fordi de var de billigste eller havde de allerbedste celler, men fordi deres produkter samlet ser OK ud og ikke mindst fordi de tålmodigt, hurtigt og kompetent svarede på vores 97 spørgsmål forinden. Og fordi de kunne henvise til flere, der havde købt anlæg hos dem, der var rigtig godt tilfredse. Så håber vi bare det gode indtryk holder hele vejen igennem ☺

Lidt produktoplysninger
Anlægget består af i alt 21 Golden Sun solceller samt 1 stik Kostal Pico 5.5 med indbygget webserver, således at produktion mv kan følges online fra Mac og iPad.

20121007-013642.jpg

20121007-013653.jpg

Så er vi i gang igen…

Kl. 03.16. To en halv times søvn og et hurtigt bad. Nu sidder vi på “Atlas Medina” og venter på shutle-bus til lufthavnen.
Vi er sammen med seks andre danskere ombooket til Marakesh – Casablanca – Lisabon – Copenhagen.
Det bliver en lang dag…

20120727-033618.jpg

5.35: Marakesh – Casablanca:

20120727-113128.jpg
7.10: Casablanca – Lisabon:

20120727-113632.jpg
17.15: Lisabon – Copenhagen::

20120727-154447.jpg

Endelig hjemme! 48 timer med tre timers søvn, og tre flyture – puha!
På Nyborg station står det ned i stænger og tordner, kontrasten til Marokko, er til at mærke, men skønt med alt det grønne og friske.
Vi er mætte af indtryk efter en uge, kufferterne er fyldt med keramik og nu skal det blive godt en god nats søvn.